Langt de fleste mennesker vil gerne hjælpe andre, hvis der opstår ulykker og sygdomme.
Men hvorfor er det så svært at komme i gang med førstehjælp, hvis der pludseligt sker noget uventet?
Som Paramediciner bliver jeg ofte spurgt, om det ikke er psykisk hårdt at se alle de alvorlige ting. Jo, det kan det da godt være, men det man skal huske på er, at som paramediciner er man forberedt på at se mange ting. Og derudover bliver vi jo kaldt ud på radioen, og på vejen ud til ulykken taler jeg med min makker om det vi skal ud til, og samtidig har vi en ambulance fyldt med medicin og udstyr + mange års erfaring.
Det har du ikke som almindelig førstehjælper…..
Et tænkt eksempel:
I sidder hele familien samlet for at fejre fødselsdag. Der er god stemning, for I har ikke set hinanden længe. Mens I sidder og snakker og griner, lægger du mærke til at familiens sjove onkel pludselig ikke siger noget. Hans hoved er faldet bagover. Du siger til de andre: ”Mon onkel har fået for meget at drikke” og folk griner.
Men så bliver der pludseligt stille, mens alle kigger på onkel, for han svarer ikke….
Nu starter tumulten og folk begynder at råbe. Der er ikke rigtigt nogen der tager sig af onkel, for ingen tør gøre noget. Til sidst bliver der ringet efter en ambulance
Et andet eksempel:
Forestil dig, at du kommer kørende i din bil på motorvejen. I er alle sammen med, for I er på vej på ferie, og det har I glædet jer til længe.
PLUDSELIG kan du se bremselygterne på bilen foran dig, og med et rammer den den næste bil. Bilen foran dig bliver slynget ud i vejkanten, og bildøren bliver revet op, og der falder en person ud og ligger halvvejs på vejen.
Det føles som om at tiden står stille…..
Da du står ud af din egen bil er trafikken på motorvejen standset. Du kan høre råben og skrigen, samtidig med at en person ligger på vejen uden at bevæge sig.
Der lugter som en blanding af røg, benzin og blod…..
Begge disse eksempler kunne sagtens ske for dig!
For det sker uden at du er forberedt på det. Din hjerne er simpelthen ikke klar til at skulle arbejde så hurtigt. Og hvis du aldrig har haft et førstehjælpskursus, bliver det jo heller ikke nemmere.
Men, hvis du tager et førstehjælpskursus, er du meget bedre forberedt på at skulle hjælpe, når ulykken pludseligt opstår.
Mange deltagere på førstehjælpskurser siger efter kurset: ”Nu håber jeg at jeg aldrig får brug for det”
Men hvis du i stedet siger til dig selv: ”Jeg tror på at jeg skal bruge mit førstehjælp en eller anden dag”, så er du meget bedre forberedt på at hjælpe, NÅR du så står midt i det.
Et førstehjælpskursus forbereder dig på den dag, hvor du pludselig oplever at nogen har brug for Din hjælp.
af Dennis Kræmmer Hansen
Paramediciner/førstehjælpsinstruktør